Ranglistestævne efteråret 2016 

I weekenden 27. og 28. august deltog 5 sejlere i Djurslands Bank Cup i Nappedam. Det var ranglistestævne for A-optimisterne, men B og C-optimisterne var inviteret med og sejlede på egne baner.

B og C sejladserne blev afgjort hver dag, og Mads Wegener løb med 3. pladsen i det 20-mand store B-felt lørdag. Søndag var det Bertram, som gjorde sig bemærket ved at tage 1. pladsen blandt de 16 C-optimister. Askes 2. plads i 2. sejlads kunne desværre ikke ændre ved en placering midt i feltet, pga. en kæntring i 1. sejlads.

For A-optimisterne var det som sagt ranglistestævne, som blev sejlet over 2 dage. For Jakobs vedkommende var det første ranglistestævne som A-optimist, og Valdemar skulle forsøge at leve op til de gode takter fra NM. Så det var med en vis spænding, de stævnede ud.

Vejret bød på alt fra sol til regn og vindstille til særdeles blæsende. Feltet talte 55 sejlere og med en 18. plads til Jakob og en 11. plads til Valdemar var Silkeborg Sejlklubs indsats godkendt på alle baner.

Resultater kan ses her 

 

Vh

 

Allan