Klubfaciliteter
Klubhus
Alle sejlklubbens medlemmer kan benytte
klubhuset og alle øvrige faciliteter. Nøglekort udleveres ved indmeldelse i
klubben, hvorefter klubhuset kan benyttes i åbningstiden fra kl. 6.00 til
24.00. Klubhuset kan opdeles i 2 lokaler via en foldedør, således at 2 af
hinanden forskellige aktiviteter kan benytte huset.
Herudover er der køkkenfaciliteter der i det daglige kan benyttes af alle.
Endvidere findes der toiletter og badefaciliteter, som kan benyttes af alle. Der
er ingen betjening i klubhuset, derfor er der opsat automater, således at der
kan trækkes øl & vand.
Køb af øl er dog kun tilladt for personer der er fyldt 18 år.
Aktiviteter
Der afholdes igennem hele året forskellige aktiviteter:
I sommersæsonen afholdes der aftensejladser hver uge, for kølbåde er det
onsdag aften, og jollerne fordeler sig på de øvrige ugedage.
Der er på normale onsdage ca. 20 – 25 både på vandet, hvor der dystes i
forskellige klasser.
Mange weekender afholdes der distance- kap- & familiesejladser, ud på
søerne med samvær og sejlads i god forening.
Når bådende er taget på land, benyttes klubhuset til forskellige
aftenarrangementer med regelkurser og foredrag, samt fester, der naturligvis
fordeler sig over hele året.
Der afholdes ligeledes fællesarrangementer med de øvrige klubber på søerne.
Sejlerskole
Det er også muligt for medlemmer at tage
duelighedsprøve i klubregi, dette foregår i moduler med hhv. en teoretisk- og
en praktisk del. Hvis det ønskes kan der afsluttes med en prøve, således at
der erhverves et af søfartsstyrelsen godkendt duelighedsbevis, der
efterfølgende giver mulighed, for at kunne færdes på de store have.
For at deltage i sejlerskole er det ikke nødvendigt at have egen båd, da
klubben råder over en kølbåd af typen H-båd.
Denne klub båd kan man efterfølgende indgå i en brugerordning af, således at
inden man investerer i båd har mulighed for at afprøve om interessen stadig er
der.
Ud over en stor kølbåd råder klubben over en del andre fartøjer lige fra
optimistjoller og en del andre jolletyper, hvor også voksne kan komme ud at
sejle.
Ud over egen hånd på roret, er du altid velkommen til at besøge klubben, for
at komme ud at sejle med en "tilfældig skipper" som gast, og af den
vej lære sejladsens glæder på godt og ondt.
Kommunikation
I klubhuset er der opsat opslagstavler til intern kommunikation, den ene er
forbeholdt diverse udvalg til formidling af klubaktiviteter og resultater af
stævner.
For øvrige oplysninger / kommunikation se også klubbens hjemmeside www.silkeborg-sejlklub.dk
Klubhus telefon tlf. 86 84 63 87
Rengøring
Da vi er mange, der benytter huset dagligt på
forskellige tidspunkter henstiller vi til, at alle bidrager til at holde huset
og de udvendige områder i orden og ryddeligt. Endvidere bedes alle sørge for
at klubhuset er forsvarligt aflåst, og vinduer lukket når sidste mand forlader
huset.
Huset rengøres og de ydre områder vedligeholdes af betalt rengøringshjælp,
alle andre arbejder med fornyelse og renovering tilstræbes udført igennem
vinterarbejder af klubbens medlemmer.
Optagning og isætning af både
Kran og slæbested til isætning af både kan
benyttes i hele åbningstiden. Strøm til kran skal blot tilsluttes via kabel
der hænger på klubhuset, dette hænges på plads efter brug. Benyttelse af
kranen sker på eget ansvar.
Inden både isættes i å-systemet skal fartøjet være påført navn &
amtsregistreringsnummer, sidstnævnte iht. Gudenå regulativet.
Vinteropbevaring
Der er mulighed for vinteropbevaring af både på land mod betaling.
Vi har 3 arealer til dette formål:
A: Indelukket, aftales med Indelukkets pladsmand.
B: Gl. Hattenæs.
C: Kongsholm.
Der henstilles til at stativer til både er i forsvarlig stand og er
dimensioneret til den aktuelle båd.
Alle både / stativer skal være forsynet med hhv. navn og medlemsnummer.
Forsikringer
Silkeborg Sejlklub har tegnet en kollektiv
ansvarsforsikring for alle både tilhørende klubbens medlemmer, med liggeplads
i søerne.
Ved tegning af individuel bådforsikring bør man være opmærksom på dette.
Ønskes der tegning af en individuel kaskoforsikring er dette en privat sag, vi
vil dog gøre opmærksom på at der ofte ydes rabat på en sådan police ved
fremvisning af bestået duelighedstegn eller Yachtskippereksamen.
Parkering og opbevaring
Ved klubhuset og på arealerne omkring klubben
er det muligt at parkerer, dog skal der gøres opmærksomt at der er parkering
forbudt i kranområdet / nedkørslen til klubben.
Vinterstativer og trailer til både kan opbevares på klubbens område på
Kongsholm.
Også om sommeren gælder det at stativ & trailer skal være afmærket med
hhv. navn og medlemsnummer, således at ejer kan identificeres. I modsat fald
kan bestyrelsen sørge for at udstyret bliver fjernet.
Samarbejde med øvrige klubber
Silkeborg Sejlklub samarbejder med de øvrige bruger af å-systemet, det
være sig Hjejleselskabet, Bådfarten Ry - Himmelbjerget, diverse roklubber og
Silkeborg Motorbådsklub samt Ry Bådlaug. De to sidstnævnte deler vi broer med
i søerne. Dette brosamarbejde består af opførelse og vedligeholdelse af broer
overalt i å-systemet, disse broer er mærket med de implicerede klubbers
logoer.
Det tilstræbes til stadighed at udbygge dette samarbejde for at alle får et
så stort udbytte af vore fælles sø-system som muligt. Dette gøres ved at
informere og eventuelt indbyde de øvrige bruger med til eventuelle
arrangementer, det være sig kapsejladser således at alle er orienteret om
hvornår vi beslaglægger dele af søerne til kapsejlads, eller vore
generalforsamlinger således at naboklubberne er orienteret om hvad vi har i
tankerne om fremtiden og det forgangne år på og ved vandet.