TORM Junior- og Ungdoms DM  
 
I weekenden d. 13.-14. september var 3 Silkeborg sejlere med til TORM Junior- og Ungdoms DM som blev afviklet i Kaløvig. I de officielle danmarksmesterskaber deltog 250 sejlere. Man havde valgt også at invitere C- og B-optimister med til stævnet og det bragte deltagerantallet op på over 300 sejlere.
 
Kasper Emil deltog som A-optimist og sejlede dermed med om det officielle DM i de forskellige junior- og ungdomsklasser. Loke og Valdemar deltog begge som B-optimist og sejlede med i kampen om "Danmarks bedste optimst B".
 
Stævnet var velarrangeret og vejret viste sig fra den fine side med masser af sol og let vind lørdag og en søndag med lidt mindre sol, men til gengæld med noget mere vind som også resulterede i nogle bølger, som var noget større end de kendte fra søerne. Loke og Valdemar havde nok at se til når de surfede på bølgerne på vej til banen, men tænderne blev bidt sammen og efterhånden som dagen gik blev bølger og vind glemt.
 
Kasper sejlede en placering hjem som nr. 46 ud af 94 startende i et rigtigt stærkt A felt. På B-banen var der 24 startende. Loke sejlede sig til en flot 11. plads i sit første B-stævne og Valdemar sejlede sig til en 2. plads og tog dermed en "pind" mere i kampen om oprykning til A-sejler.  
 
Se resultater
her
 
Allan