Træningslejr og Sailextreme

 

5 jollesejler fra SSK drog i Kr. Himmelfartsferien på en 2-dages træningslejr i Egå. Formålet var bl.a. at få nogle sejltimer inden for vesten inden de skulle til det store pinsestævne "Sailextreme" i Kerteminde. Flere håbede at der ville komme godt med vind, så der kunne bølgetrænes. Den kraftige vind udeblev, men der var alligevel nok til, sammenlignet med Brassø, at der var lidt bølger at arbejde med. Det blev til 2 super gode dage med godt vejr, nye fif og nye venner.

Ugen efter stod den så på Sailextreme i Kerteminde, som også er ranglistestævne. Ca. 400 jollesejlere i mange klasser og aldre var samlet. 7 var fra Silkeborg. Vi havde sejlere repræsenteret i opti C, B og A rækken, samt en enkelt Zoom8 sejler. Det betød at der var travlhed i de 2 trænerbåde som skulle dække 4 klasser på 3 baner. Men det gik og sejlerne havde et godt stævne. For Simon var det ekstra godt, da han sikrede sig sin sidste pind i C rækken, så han fremover er B sejler - tillykke med det.

Se resultater her

 

Allan

 

 

billederne er fra træningslejren i Egå. Fotograf er Jens Thaysen.